Få
tilsendt nyhedsbreve fra borgmester Michael Ziegler med specielt fokus på
de lokalpolitiske beslutninger samt på visioner for
din kommune, klik her!
Få
tilsendt nyhedsbreve fra formanden for foreningen, Kurt Scheelsbeck. Her
er fokus både
på aktiviteter og på vigtige landspolitiske temaer, klik her!
|
20.10.2009 –
Af byrådskandidat Kurt Scheelsbeck:
Vinder foreslår indkøbsmekka
Kirsten Matthiesen blev vinder af borgernes
arkitekt- konkurrence, som Konservative indbød til på Frivilligheds-
dagen for at sætte gang i udviklingen af Hedehusene. Hendes forslag omfatter bl.a. et sammenhængende torv på området fra stationen ned mod Aldi.
Kirsten Matthiesen fra Hovmarken i Fløng fik i fredags overrakt seks flasker god rødvin som vinder af den arkitektkonkurrence, som Konservative udskrev på Frivillighedsdagen. Borgerne i Fløng/Hedehusene fik her udleveret et
byudviklingskit, som bestod af et kort og en række elementer, som borgerne kunne placere på kortet – bl.a. en skole, en svømmehal, en idrætshal, et bibliotek, forskellige former for broer og tunneller, grønne områder og parker samt naturligvis boligområder.
Opgaven for borgerne var at lime alle disse elementer på kortet for at give deres bud på, hvordan fremtidens Hedehusene skal se ud.
Rigtig mange benyttede sig af muligheden for at tage byudviklingskittet med hjem for at udvikle Hedehusene i ro og mag hjemme i stuen.

Kirsten Matthiesen modtager 6 flasker rødvin af Kurt Scheelsbeck
De returnerede forslag er nu vurderet af dommerkomiteen bestående af borgmester Michael Ziegler og de lokale Hedehusene/Fløng byrådskandidater, Kurt Scheelsbeck og Bjarne Kogsbøll, og vinderen blev som nævnt Kirsten Matthiesen.
Sammenhængende Torv
Kirsten Matthiesens foreslår blandt andet, at området fra stationen og ned mod Aldi (afgrænset af Hovedgaden og jernbanen) skal omdannes til små forretninger, caféer med udendørs betjening, et legeområde for børn samt et center med et stort supermarked. Stationsbyen vil ifølge Kirsten Matthiesen med en sådant indkøbsmekka kunne tage konkurrencen op med City2 og Roskilde.
Vinderen af arkitektkonkurrencen mener også, at væsentligt forbedrede indkøbsmuligheder i Hedehusene vil gavne de eksisterende forretninger.
Fokus på lokalområdet
”Med arkitektkonkurrencen ønskede vi at sætte øget fokus på udviklingen af Hedehusene. Det vigtigste er nemlig ikke selve Gammelsø-området med derimod, hvordan vi skaber sammenhæng mellem Gammelsø og Hedehusene på en måde, der giver ny kraft til Hedehusene. Hovedgaden trænger i høj grad til et løft, og det er faktisk en udvikling, som ikke kan vente til, at Gammelsø byggeriet går i gang om et par år. Vinderforslaget intentioner rammer derfor meget præcist de tanker, som vi selv har gjort os for områdets udvikling, fastslår Kurt Scheelsbeck, der nu vil gøre alt for at fremme sagen i Byrådet.
Læs afsnittet om
Hedehusene i det vores valgprogram!
«
Forsiden
|
|