Om foreningen       Lokalpolitik       Landspolitik       Presseindlæg       Aktivitetsplan       

      

 

 

 

 

 

 

 

 

Få tilsendt nyhedsbreve fra borgmester Michael Ziegler med specielt fokus på de lokalpolitiske beslutninger samt på visioner for 
din kommune, klik her!

 

 

 

 

 

Få tilsendt nyhedsbreve fra formanden for foreningen, Kurt Scheelsbeck. Her er fokus både 
på aktiviteter og på vigtige landspolitiske temaer, klik her!

 

« Valgprogram 2009
Skolen - en folkeskole i verdensklasse

Skolen er selvsagt en af de allervigtigste kerneopgaver, som en kommune kan levere. Folkeskolens er fundamentet i videns- samfundet. Uden en folkeskole i verdensklasse står Danmark dårligt rustet til konkurrencen i en globaliseret verden og vi vil ende med at blive et lavtlønsområde. Omvendt vil den gode folkeskole sammen med resten af uddannelsessystemet sikre, at vi bliver i førerfeltet i videnssamfundet og på lang sigt sikre, at vi kan fastholde et højt velfærdsniveau. 

Skolestrukturarbejdet
I Høje-Taastrup kommune har vi et dyrt skolevæsen. Nogle opgørelser indikerer, at vi har det dyreste skolevæsen i Danmark. Og da Danmark som bekendt har et af de dyreste skolevæsener i verden er vi altså i den situation, at vores skolevæsen er et af verdens dyreste. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et problem. Hvis det samtidig betød, at vi havde et af verdens bedste skolevæsener, så ville det hænge fint sammen. Det har vi imidlertid ikke. 

Derfor har byrådet besluttet at igangsætte et skolestrukturarbejde – et analysearbejde, der skal ende ud i anbefalinger til byrådet af, hvordan den fremtidige skolestruktur skal være i Høje-Taastrup. 

Det konservative udgangspunkt i dette arbejde er ikke, at opnå en masse besparelser. Udgangspunktet er, at opnå en kvalitetsmæssig bedre folkeskole. Målet er, at opnå sammenhæng mellem ressourceanvendelse og resultater. Hvis vi er de dyreste, skal vi også være de bedste. Derfor handler skolestruktur-arbejdet ikke kun om ”struktur” – det handler mindst ligeså meget om indhold. 

Nye undervisningsmetoder
Kvalitet i folkeskolen kan opnås på mange måder. En af dem er anvendelsen af nye, moderne undervisningsmetoder. Og på dette område ønsker vi, at Høje-Taastrup går foran. Vi ønsker, at kommunen er blandt de første – også når det kommer til folkeskolen. Forudsætningen er, at det er metoder, der har vist deres værd og har et klart indlæringsmæssigt sigte. 

En af disse metoder er Reading Recovery. Det er en relativ ny metode, der hjælper børn i 1. klasse til at bryde læsekoden. Metoden er indført nationalt i New Zealand, er bredt anvendt i England og er i Danmark primært anvendt i Rudersdal og Brøndby. Alle steder er det dokumenteret, at man med denne metode gennem et accelereret forløb gennem 20 uger, kan hjælpe børn med læsevanskeligheder op på normalniveau. Dermed undgås langvarige specialundervisnings- forløb senere og vi undgår, at eleverne udvikler en opfattelse af, at skolen er noget svært noget, som de ikke kan finde ud af. De konservative har stillet forslag om indførelse af Reading Recovery i denne valgperiode, og vi vil fortsætte vores bestræbelser på at få det indført på alle skoler i kommunen i den kommende valgperiode. Reading Recovery er blandt andet beskrevet her.

Men også andre moderne alternative undervisningsmetoder har vist deres værd. ”Camp True North” er et eksempel. Metoder inspireret af Chris MacDonald er andre. Vi vil helt generelt have meget fokus på disse og andre nye metoder og være parate til at afprøve dem - traditionel klasseundervisning kan ikke stå alene! 

Integration
Skal man sprede de tosprogede elever eller skal man holde dem samlet? Det er et spørgsmål, som løbende er til diskussion i Danmark og også har været det i Høje-Taastrup. En frivillig spredning vil på mange måder være ideel. Mulighederne for at sprede tvangsmæssigt er til gengæld meget begrænsede på grund af de frie skolevalg

Spørgsmålet har i særdeles været diskuteret i forbindelse med Selsmoseskolens overbygning og resultatet er blevet, at 6 klasserne overflyttes som hele klasser til andre skoler, når de skal i 7. klasse. Denne politik er vi meget uenige i. Der er ingen integration i, at overflytte hele klasser med børn af anden etnisk oprindelse til andre skoler. Den oprindelige intention med Selsmoseskole-projektet gav mening, for da blev eleverne fra 6. klasserne spredt på andre skoler. Men det har vist sig at være en nærmest umulig konstruktion. 

Vi går derfor ind for, at overbygningen genindføres på Selsmoseskolen – men mindre, at skolestrukturarbejdet måtte føre til, at der skal indføres en egentlig overbygningsskole i Taastrup. 

På de øvrige skoler med mange børn af anden etnisk oprindelse er det vigtigt, at vi undgår, at denne koncentration øges yderligere. Det kan vi blandt andet gøre ved at gøre disse skoler til profilskoler. 

Vi vil helt generelt have fokus på, hvordan man opnår en bedre spredning af børn med anden etnisk baggrund. 

Skolehjem koordinator funktionen på Selsmoseskolen har vist sig, at give gode resultater og en god kontakt mellem forældre og skole. Vi vil derfor arbejde for, at der indføres skolehjemkoordinatorer på flere af de skoler, hvor der er en høj koncentration af børn med anden etnisk herkomst, eventuelt i en konstruktion, hvor to skoler deles en koordinator. 

Differentieret undervisning
Det er vigtigt, at vi tager hånd om de svage elever. Men det er også vigtigt, at vi udfordrer de dygtigste elever. Elever, som er meget dygtigere end klassekammeraterne bliver ofte en kilde til larm og uro i klassen, fordi de hurtigt kommer til at kede sig. 

Derfor vil vi arbejde for, at oprette et elite-tilbud på en af vores skoler. Vi skal ikke være bange for janteloven, på den måde kan vi måske undgå, at vores stærkeste elever bliver sendt på privatskoler. 

Mere idræt i skolen
Alt taler for, at skolebørnene vil have gavn af, at have mere idræt i skolen. Overvægt hos børn bliver hyppigere og hyppigere, så alene af sundhedsmæssige årsager er der grund til at styrke idrætten i skolen. Men også for at fremme indlæringen er det grund til at give børnene mere idræt. 

Denne problemstilling vil vi have fokus på i de kommende år. Vi vil undersøge mulighederne for at øge antallet af idrætstimer især i 4-9 klasse. Vi vil samtidig undersøge, om vi kan lave kampagner for mere bevægelse i timerne. Eksempelvis mener Chris MacDonald, at der kan opnås store indlæringsmæssige gevinster ved, at børnene bevæger sig hver 20’ned minut.

Alene ved at opholde sig udendørs i frikvartererne kan skolebørnene få megen motion og bevægelse. Derfor vil vi indføre som politik, at børnene skal opholde sig udendørs i frikvartererne. 

10. klasseskolen – Linje 10
Vi har i dag en 10. klasse skole i lokaler på Erik Husfeldtsvej. Intentionerne bag oprettelsen af 10. klasse skolen er gode, men placeringen er ikke hensigtsmæssig. At placere skolen sammen med jobcenter og ydelsesservice sender nogle helt forkerte signaler. Derfor ønske vi på sigt at finde en anden beliggenhed til skolen. 

Tilbuddet i 10. klasse skolen skal udvikles. Vi vil etablere flere forskellige linjer på Linje 10. Man skal kunne vælge mellem f.eks. en idrætslinje, en musiklinje, en gymnasielinje osv. Muligheden for at kunne vælge linje skal styrke skolens image og give eleverne et mere målrettet tilbud. 

Undervisningsassistenter
I Finland har man gode erfaringer med brug af undervisnings- assistenter i skolen og dette fænomen er ved at brede sig til Danmark. Vi er meget positive overfor ideen, og vil meget gerne afprøve den i skolerne i Høje-Taastrup. 

Konceptet med undervisningsassistenter er fortsat nyt i Danmark og er et bredt begreb. Undervisningsassistenter kan være deltids- ansatte, studerende, pensionerede lærere, pædagoger, pædagog- medhjælpere eller andre. En særlig styrke ved konstruktionen kunne opnås, hvis man anvender undervisningsassistenter, som er ansat halv tid i skolen og halv tid i en daginstitution. Det vil kunne hjælpe børnenes overgang fra institution til skole. 

Målrettet efteruddannelse af lærerne
Det er vigtigt, at vi prioriterer efteruddannelsen af vores skole- lærere. 

Efteruddannelse kan organiseres på mange måder. Det kan foregå ved, at lærerne sendes på eksterne kurser. Men det er en over- vejelse værd, om efteruddannelse kan ske lige så godt og effektivt og måske billigere, ved at vi organiserer den som interne kurser i Høje-Taastrup kommune. 

Uanset organisering bør efteruddannelsens indhold målrettes de konkrete behov i skolen. Eksempelvis er det vigtigt, at lærere, der skal have ADHD børn i klassen, får efteruddannelse om ADHD, så de bibringes de nødvendige redskaber til at undervise denne type børn. 

Tidlig indsats overfor sårbare børn
Høje-Taastrup kommune bruger rigtig mange penge på dyre foranstaltninger for sårbare børn og unge. I mange tilfælde kan sådanne indsatser undgås, hvis man griber ind i tide. 

Vi skal derfor styrke den tidlige indsats og sikre, at der er systematisk opfølgning på underretninger fra skoler og institutioner. 

Barnets tarv bør altid have første prioritet i vores indsats. Nogle gange består den rette indsats af støtte, vejledning og aflastning. Andre gange er det bedste for barnet, at der foretages en tvangsfjernelse. Det sidste er en svær beslutning, som imidlertid altid bør tages, hvis barnets tarv og trivsel tilsiger det. 

Til tider oplever man, at dårligt fungerende familier flytter fra kommune til kommune, hver gang bopælskommunen bliver opmærksom på de dårlige forhold i familien. Børn der burde fjernes fra hjemmet risikerer på denne måde at blive i en dårlig familie. Vi vil være opmærksomme på den slags sager og sikre, at de ”følges til dørs”. Vi bør proaktivt informere den nye kommune om forholdene i familien, så barnet ikke tabes. 

Gadeplan og SSP
Vi har desværre store udfordringer i Høje Taastrup kommune, når vi ser på kriminalitet, stofmisbrug, banderelationer osv. blandt grupper af unge. Gadeplan og SSP udøver i dag et stort stykke arbejde i samarbejde med politiet. 

Vi vil imidlertid undersøge, om vi organiserer indsatsen på den rette og optimale måde. Vi vil hente erfaringer fra andre kommuner med lignende udfordringer.

« Rettidig omhu, styr på økonomien
« Småbørn & daginstitutioner
« Skolen – en folkeskole i verdensklasse
« De ældre – trygge og værdige forhold
« Fritid og Kultur
« Ansvar for de svage
« Fra ledighed til job
« En grøn kommune
« Klima
« Trafik og Teknik
« Konservative visioner

« Forsiden