Få
tilsendt nyhedsbreve fra borgmester Michael Ziegler med specielt fokus på
de lokalpolitiske beslutninger samt på visioner for
din kommune, klik her!
Få
tilsendt nyhedsbreve fra formanden for foreningen, Kurt Scheelsbeck. Her
er fokus både
på aktiviteter og på vigtige landspolitiske temaer, klik her!
|
09.11.2010 –
Af Jesper Kirkegaard:
Budget 2011 - vedtaget
Så fik vi vedtaget et budget sammen med de øvrige borgerlige partier. Et budget som desværre betyder besparelser. Det har desværre været nødvendigt da vi ikke vil bruge penge vi ikke har. Der er nu skabt balance i økonomien i Høje-Taastrup kommune, og ikke kun i 2011 – også i 2012-14. Det betyder at sker der ikke noget uforudset, så skal vi ikke ud i sparerunder de næste 3 år!
Det er nemt at kritisere vores budget på hvert enkelt spareområde – og det gjorde S og SF selvfølgelig også på byrådsmødet 14/10 2010 hvor budgettet blev vedtaget. Man kan altid diskutere om besparelserne er de rigtige steder, og det havde været godt hvis S og SF havde taget den diskussion med os inden vedtagelsen. Men de ønskede ikke at være med, hvis ikke vi kunne love skattestigninger. S og SF har på den måde sat deres vælgere uden for indflydelse! Vi har ikke vidst hvad S og SF ville i budgetfasen.
Først et par dage før vedtagelsen løfter S og SF sløret for deres budgetforslag. Jeg vil tillade mig at kalde det et meget uansvarligt budgetforslag. Det bærer tydeligt præg af at de godt selv ved at det ikke skal efterprøves – da S og SF godt ved at det ikke bliver vedtaget. Jeg vil godt begrunde mit angreb om uansvarlighed:
- Der er indbygget en skattestigning på 1 % hvilket er imod den aftale der er indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Konsekvensen af en skattestigning er at beløbet bliver taget fra de øvrige kommuner i landet – altså en meget usolidarisk løsning. Uansvarligt overfor de øvrige kommuner. Skatten stiger ikke i vores budget.
- Af de 70 mio. kr. 1 % skattestigning giver kan vi kun beholde 17,5 mio. kr. Vi skal betale 52,5 mio. kr. i straf. Det er uansvarligt overfor borgernes penge. I vores budget passer vi på borgernes penge.
- Der er i budgetforslaget ”varm luft” for 9 mio. kr. Poster som der ikke er dokumentation for holder. Uansvarligt overfor kommunens økonomi, da risikoen for at det ikke holder er for stor. I vores budget er der kun besparelser hvor vi har dokumentation for at det kan gennemføres.
- Der er en generel post på 6 mio. kr. som blot skal fordeles ud på forskellige områder. Det er stik imod de meldinger vi får i høringssvar. Bl.a. medarbejderrepræsentanterne i Hovedudvalget beder os om at tage ansvar og beskrive hvor vi vil skære frem for blot at angive beløb. Uansvarligt overfor kommunens ansatte. I vores budget har vi taget ansvar for hvor der skal spares.
Man kan kort sagt sige at vi har valgt at tage ansvar i en svær tid for kommunens økonomi og S og SF har valgt at lave et ”hokuspokus” buget som ikke holder vand – og så kan de stå på sidelinjen og kritisere os. Det kan de blot gøre, vi er ikke flove over at have taget ansvar!
«
Forsiden
|
|